ibjerget.dk

Arrangementer/kalender

Hvis du vil opdateres løbende kan du følge facebooksiden ‘ibjerget’

Yoga på Ibjerget er et tilbud til mennesker, der ønsker effektive værktøjer til udvikling gennem bevidstgørelse af deres energimæssige struktur.

Tilgangen til yoga vil være den tantriske, hvor der til hver enkelt stilling følger et særligt fokus.

Vi vil hver gang gennemgå de fleste chakraer via stillinger der hører til og i starten vil der naturligt være mest fokus på de nedre chakraer, fordi vi har brug for en stærk base for at kunne tilgå de højere chakraer på en sund måde.

Det foregår hver onsdag kl. 19.00 og slutter ca. kl. 20.30. Efter afspændingen vil der være en lille klangkoncert. Derefter er der almindelig hygge over en kop te. Det foregår på adressen Ibjergvej 12 i Sdr. Nærå. Prisen er 100 kr. pr gang.

Følg med på facebookgruppen yoga på ibjerget , hvor der ofte vil være en introduktion til den enkelte aften.

Underviser Niels Boye

Fuldmåneaftener på ibjerget.

Vi afholder en ceremoni hver gang der er fuldmåne. Det vil blive annonceret på facebookgruppen ibjerget

Den overordnede struktur for en fuldmåneaften er, at Niels fortæller om astrologien lige nu og laver en meditation, der afspejler de herskende energier lige nu. Efter en kort pause er der en dybere trommerejse Lone har mediteret sig frem til og vil slutter af med et trække et tarotkort for perioden frem til næste fuldmåne.

Det foregår fra kl. 19.00 på Ibjergvej 12 og koster 100 kr. tilmelding via sms til Lone på 30297902

Introduktionsdag for Shamanistisk lederuddannelse

Denne dag laver vi en række foredrag og workshops, så du kan få en forsmag på hvad uddannelsen byder på. Vi sætter et program op på denne side og på facebookgruppen ibjerget.

Vi har ikke planlagt en dato endnu